I alles Lægehus går vi højt op i optimal udnyttelse af de faglige ressourcer, som vi har til rådighed. Vi mener derfor, at vores læger ikke skal tynges af administrative opgaver, telefonhåndtering eller andre ikke lægefaglige opgaver. Når du arbejder som læge i alles Lægehus, vil du derfor opleve, at du får en arbejdsdag, hvor du vil få mulighed for at bruge din energi på det lægefaglige arbejde med patienterne.
Vi går højt op i at bruge de faglige ressourcer bedst muligt og skabe et godt tværfagligt samarbejde mellem vores medarbejdere, og du kan forvente at blive en del af et kompetent og engageret team af klinikpersonale, som vil blive dine samarbejdspartnere i hverdagen.
Når du arbejder som læge i alles Lægehus, kan du få øget fleksibilitet i dit arbejdsliv. I samarbejde med os, kan du tilrettelægge dine arbejdsuger, så de passer ind i dit liv.
Det er vores søsterselskab VikTeam, der hjælper med at formidle din ansættelse i alles Lægehus. VikTeam har et team af erfarne og serviceorienterede medarbejdere, der f.eks. kan hjælpe dig med bolig, transport osv. i forbindelse med dit arbejde i alles Lægehus
Vi kan altid bruge flere dygtige læger – herunder i særdeleshed speciallæger i almen medicin i vores team, så tøv ikke med at kontakte os for at høre mere om dine muligheder.